PAUSETID
Har du brug for en pause fra hverdagen, er du interesseret i at arbejde med din krop på en stille og bevidst måde, er denne weekend en mulighed.
Bjerremark er en stor firelænget marskgård med stråtag. Hotellet har 18 værelser og flere
mindre stuer og en stor sal der har den flotteste udsigt. Bjerremark ligger i Marsken, hvor der er højt til loftet og luft omkring. Her er et åndehul – hvor du kan finde ro og pausetid.
Weekenden byder på sund og nærende mad, yogaundervisning, vandretur og hygge.
Her er der ingen forstyrrende elementer, men tid til at trække stikket. Ingen krav og forventninger – her kan du være.